En ødelagt lynlås behøver ikke betyde en ny jakke. Danmarks nye tekstilhandlingsplan giver reparation og lokale fællesskaber en vigtig plads. Repair Café Danmark var med ved lanceringen på Nationalmuseet.
Fredag den 2. oktober mødtes tekstilbranchen, forskere og organisationer om en fælles opgave: at holde tekstiler i brug længere tid og mindske behovet for nyt. Claire Requa, Repair Café Nørrebro og Roberta Blasone, Repair Café Østerbro lavede pop-up Repair Café og fik besøg af klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa. Hun fik et konkret indblik i det håndværk, der gør ambitionen mulig. Hun fortalte, at hun ind i mellem besøger vores Repair café i Roskilde – det viser, at vi har fået en oprigtig grøn minister.
Claire og Samira stod og sad sammen i cirka 10 minutter - lang tid for en travl minister. Godt gået, Claire! Sted: Nationalmuseet.
Sammen med Borch Textile Group og Textile Pioneers viste vi, hvordan materialer, færdigheder og samarbejde kan give tøjet længere liv. Vores næstforperson, Ristil Skovgaard (Repair Café Nørrebrohallen), deltog i dagens paneldebat. Hun var superskarp og konkret. Hun fortalte om reparationer i øjenhøjde, at vi i vores Repair Caféer har en succesrate på 95% på tekstilreparationer samt at gæsternes motivationer for at besøge os primært er klima, pengepungen og affektionsværdi.
Handlingsplanens 3 spor præsenteres af Lone Ditmer (Dansk Wilton), Ulrich Mosegaard (Borch Textile Group) og Ristil Skovgaard (Repair Café Danmark). Sted: Nationalmuseet.
Fra handlingsplan til hverdag
Den nye Tekstilhandlingsplan prioriterer forebyggelse, længere levetid og genbrug før genanvendelse og affaldshåndtering. Der er afsat 40 millioner kroner til indsatsen.
Planen omfatter blandt andet en landsdækkende reparationsinfrastruktur, stærkere lokale tekstilfællesskaber og undervisning i vedligeholdelse og reparation. Offentlige tekstilindkøb er også et indsatsområde. Det åbner muligheder for at gøre reparation til en mere tilgængelig del af hverdagen.
I Repair Café Danmark ser vi især tre muligheder for at omsætte ambitionerne til handling:
- Gør reparation økonomisk attraktiv. Et forsøg med rabat på professionelle tekstilreparationer kan undersøge, om flere vælger at reparere frem for at købe nyt.
- Brug de lokale rum bedre. Biblioteker og kulturhuse kan give reparationsfællesskaber faste mødetider og plads til symaskiner og værktøj. Korprøve tirsdag, reparationscafé torsdag.
- Køb efter levetid. Via nye regler og kriterier kan offentlige indkøbere efterspørge holdbare tekstiler og vurdere prisen pr. brug, inklusive vask, vedligeholdelse og reparation.
- Stop statslige tilskud til fossil energiproduktion og udvinding. Billige syntetiske fibre som polyester fremstilles typisk af fossile råstoffer og understøtter fast fashion. Udfasning af fossile subsidier er et velkendt princip. Offentlig støtte til fossil energiudvinding, for eksempel i Nordsøen, harmonerer dårligt med ambitionen om genanvendelige materialer der kan repareres.
Vi reparerer også på ’vanerne’.
I vores omkring 150 lokale reparationscaféer mødes frivillige og borgere for at bevare det, der stadig har værdi. En reparation kan spare penge, bevare en yndlingsskjorte og give mod til selv at prøve næste gang.
Frivillige fællesskaber og professionelle reparatører supplerer hinanden. Begge gør det lettere at holde ting i brug. Klimaeffekten afhænger især af, om reparationen erstatter et nykøb. Derfor er længere brug og mindre behov for nyt afgørende mål for indsatsen.
Vi står klar ved symaskinerne. Nu handler det om at politikerne gør reparation til det nemme og oplagte valg.
Har du noget, der fortjener en chance mere eller lyst til at dele dine færdigheder?
Link til den nationale handleplan.
Jeg har været med i RC Danmark siden det begyndte og har repareret tøj. Jeg er helt enig med hvad Jiesper skriver, men kan vi gør en større forskel med vores »bæredygtighedsintentioner«?
Effektive tiltag for at bremse klimaforandringerne kræver klimakompetence.
At lære om risici i hverdagen er en del af at vokse op. Vi lærer trafiksikkerhed – hvordan man krydser vejen sikkert for at undgå skader eller dødsfald – så snart vi kan gå. Nu skal vi lære klimakompetence – de handlinger og valg, der mest effektivt mindsker klimarisiciene for os selv og vores børn – fordi klimaforandringerne hurtigt øger antallet af dødsfald som følge af hedeslag, skovbrande, oversvømmelser, storme, sygdomme og underernæring. Klimarelaterede dødsfald overstiger nu trafikdødsfaldene i de fleste lande og er stigende.
Repair Cafés tiltrækker mennesker, der er åbne over for at lære om kulstofkompetence. De er kommet, fordi de har »bæredygtighedsintentioner«. Vi kan forklare, at en af de måder, vi måler deres bidrag til bæredygtighed på, er at estimere den mængde kulstof, de har sparet ved at reparere i stedet for at købe nyt. Kulstofkompetence vil dog vise dem, at denne besparelse er ubetydelig sammenlignet med deres andre aktiviteter og valg, såsom flyrejser, bilejerskab eller kostvaner.
For eksempel svarer den CO₂, der spares, hvis du holder ferie i Sydeuropa i stedet for i Sydøstasien, omtrent til at reparere 1.000 par jeans, og hvis du kørte til Repair Café, kan udledningen fra din bil overstige den CO₂, der spares ved at reparere jeansene. CO₂-kompetence giver den viden, der skal til for at omdanne bæredygtighedsintentioner til mere effektiv klimahandling i alle vores valg.
At reparere bidrager til bæredygtighed, men fritager os ikke for at træffe andre skadelige valg. Vi har et ansvar, både som enkeltpersoner og som samfund, for at mindske klimarisici.
Klimakompetente beslutninger og tiltag kræver gode og opdaterede oplysninger. Det er svært at overbevise mennesker og institutioner om at være klimakompetente – vi skal benytte alle muligheder.