Grundlagt jun. 2022

Hjælp til selvhjælp i din lokale repair café

Har du noget du trænger til at blive repareret, og som du ikke selv kan ordne? Så kom til os! Vi kan fixe det meste, det koster ikke noget, og vi har gratis kaffe, mens du venter 🙂

Hvad er en Repair Cafe?
Repair Cafe Danmark er en non-profit forening med Repair Cafeer i hele landet. Alle arbejder 100% frivilligt – både i hovedforeningen og i de lokale afdelinger.

Alt det med småt.

– I Repair Cafeen ordner vi alt det, som ellers var blevet smidt ud. Udgangspunktet er at vi reparerer alt det, som du kan have med under armen. Vi fixer gamle ting med henblik på at give dem længere levetid, og afviser af og til ting, hvis det er ud over vores kompetencer, eller hvis opgaven hører til hos en professionel.

– Repair Cafe må ikke være konkurrenceforvridende i forhold til det lokale erhvervsliv, og reparationer må ikke ske med henblik på kommerciel brug.

– Det er altid gratis at få ting repareret, men du bør selv medbringe reservedele.

– Repair Cafeens frivillige er ikke nødvendigvis professionelle, og de kan ikke holdes ansvarlige for evt. forværring/skader der er sket under forsøget på reparation.

– Det er de enkelte fixere og brugere der i samarbejde bestemmer, om og hvordan et produkt skal repareres, og fixeren er på ethvert tidspunkt berettiget til at afvise en reparation.

I Repair Café arbejder vi frivilligt for at reducere affald, spare ressourcer og styrke det lokale fællesskab. Du kan få hjælp til at fikse alt fra lamper, elkedler og tøj til cykler og legetøj. Det er gratis at deltage, og kaffen er som regel sat over!

CO₂-besparelser fra vores reparationer

Herunder kan du se, hvor mange kilo CO₂ de frivillige har hjulpet borgerne med at spare miljøet for fordelt på kategorier og år.

Kategori 2026 2025 2024 2023 2022 Total
AV-udstyr 269 kg CO2 1.352 kg CO2 232 kg CO2 99 kg CO2 93 kg CO2 2.046 kg CO2
Andet 33 kg CO2 0 kg CO2 12 kg CO2 4 kg CO2 21 kg CO2 71 kg CO2
Andre syopgaver 110 kg CO2 326 kg CO2 13 kg CO2 1 kg CO2 450 kg CO2
Computere/tablets 18 kg CO2 18 kg CO2 287 kg CO2 324 kg CO2
Husholdningsapparater 143 kg CO2 205 kg CO2 214 kg CO2 113 kg CO2 216 kg CO2 891 kg CO2
Lamper 7 kg CO2 34 kg CO2 18 kg CO2 10 kg CO2 69 kg CO2
Legetøj 0 kg CO2 17 kg CO2 1 kg CO2 18 kg CO2
Møbler 1 kg CO2 1 kg CO2
Tøj 57 kg CO2 57 kg CO2 68 kg CO2 10 kg CO2 34 kg CO2 225 kg CO2
Værktøj/haveredskaber 490 kg CO2 41 kg CO2 221 kg CO2 122 kg CO2 147 kg CO2 1.022 kg CO2

Her finder du os

📍 Kildegårdsvej 56, 4684 Holmegaard

frivillige ildsjæle mødes og tilbyder lokale borgere at reparere defekte genstande. Vi giver livet tilbage til din mobiloplader, syr flængen i din skjorte, får brødristeren til at riste igen, eller trækker nye ledninger i din gamle lysekrone. Og al hjælp er gratis!

Repair Cafe Fensmark

Kildegårdsvej 56, 4684 Holmegaard

  • Søndag d. 20. dec.
  • Søndag d. 24. jan.
  • Søndag d. 21. feb.
Åbningstid 11.00 - 14.00
Hyppighed Hver måned

Vil du være frivillig?

Har du lyst til at blive frivillig i Repair Cafe Fensmark, så send os en besked med lidt om dig.