Grundlagt feb. 2018

Hjælp til selvhjælp i din lokale repair café

I Repair Cafe Brønshøj kan man den anden og den sidste mandag i hver måned (undtagen juni, juli, december) dukke op i tidsrummet kl. 16.00-19.00 med ting til reparation (vi tager ikke sager ind, der kommer efter 18.30). Vi har altid minimum 4 hjælpere til rådighed som har ekspertise indenfor elektronik og som regel også en computer-ekspert til rådighed også. Der vil i facebook-eventet altid stå, hvilke slags reparationer man kan få lavet de pågældende datoer.

Vi anbefaler, at du kommer så tidligt som muligt og at du max. har to ting med til reparation. Vi kan ikke garantere, at vi kan nå alle, men vi har gode erfaringer med at det plejer at gå op.

Eksempler på reparationer: Elværktøj, lamper, legetøj, mekaniske sager, haveredskaber, simpel elektronik og computerproblemer i nogen udstrækning.

Vi reparerer ikke mobiltelefoner, men kan godt hjælpe med fastnet-telefoner i nogle tilfælde.

Det er ganske gratis, men du skal selv medbringe eventuelle reservedele. Man kan naturligvis få hjælp til at afgøre, hvilke reservedele man skal købe i reparationscaféen. Al reparation er på eget ansvar.

Er du i tvivl om vi kan hjælpe dig, så kom forbi – så kigger vi på det.

I Repair Café arbejder vi frivilligt for at reducere affald, spare ressourcer og styrke det lokale fællesskab. Du kan få hjælp til at fikse alt fra lamper, elkedler og tøj til cykler og legetøj. Det er gratis at deltage, og kaffen er som regel sat over!

CO₂-besparelser fra vores reparationer

Herunder kan du se, hvor mange kilo CO₂ de frivillige har hjulpet borgerne med at spare miljøet for fordelt på kategorier og år.

Kategori 2026 2025 2024 2023 2022 2021 Total
AV-udstyr 1.746 kg CO2 1.016 kg CO2 535 kg CO2 512 kg CO2 489 kg CO2 173 kg CO2 4.471 kg CO2
Andet 101 kg CO2 221 kg CO2 141 kg CO2 62 kg CO2 19 kg CO2 26 kg CO2 570 kg CO2
Andre syopgaver 81 kg CO2 181 kg CO2 25 kg CO2 78 kg CO2 365 kg CO2
Computere/tablets 698 kg CO2 321 kg CO2 93 kg CO2 109 kg CO2 185 kg CO2 1.406 kg CO2
Cykler 1 kg CO2 67 kg CO2 61 kg CO2 5 kg CO2 133 kg CO2
Husholdningsapparater 1.558 kg CO2 1.102 kg CO2 1.277 kg CO2 471 kg CO2 133 kg CO2 129 kg CO2 4.670 kg CO2
Lamper 178 kg CO2 145 kg CO2 93 kg CO2 87 kg CO2 40 kg CO2 26 kg CO2 568 kg CO2
Legetøj 41 kg CO2 24 kg CO2 57 kg CO2 12 kg CO2 63 kg CO2 1 kg CO2 197 kg CO2
Mobil/smartphone 0 kg CO2 0 kg CO2
Møbler 42 kg CO2 60 kg CO2 102 kg CO2
Tøj 491 kg CO2 461 kg CO2 218 kg CO2 183 kg CO2 2 kg CO2 1.355 kg CO2
Værktøj/haveredskaber 325 kg CO2 209 kg CO2 110 kg CO2 152 kg CO2 15 kg CO2 14 kg CO2 824 kg CO2

Her finder du os

📍 Brønshøjvej 3, 2700 Brønshøj

BRØK

Repair Cafe Brønshøj

Brønshøjvej 3, 2700 Brønshøj

  • Mandag d. 30. nov.
  • Mandag d. 14. dec.
  • Mandag d. 28. dec. Ferielukket
  • Mandag d. 11. jan.
Åbningstid 16.00 - 19.00
Hyppighed 2. & Sidste mandag i måneden

Vil du være frivillig?

Har du lyst til at blive frivillig i Repair Cafe Brønshøj, så send os en besked med lidt om dig.