Tag dine defekte ting under armen og få hjælp af kyndige frivillige fixere i et hyggeligt fællesskab.
I Repair Café Hjørring kan du komme forbi og få hjælp til at reparere dine ting gratis. Vi har “fixere”, som alle kan noget med deres hænder – vi er alle sammen frivillige og vil gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe dig. Vi reparerer sammen med dig, så det er ikke muligt at indlevere ting til reparation og afhente, når det er repareret.
Formålet med Repair Caféerne er at prøve kræfter med selv at reparere, lære hvordan noget fungerer, og især lære at gennemskue hvilke ting, der kan repareres.
Det er gratis at få hjælp til reparationer, men i Repair Caféen har vi kun værktøjet, så tag selv eventuelle materialer eller reservedele med. Alternativt kom i god tid, så vi kan nå at finde ud af, hvilke reservedele du skal ud og købe.
Reparationerne er på eget ansvar, og vi stiller ingen garanti.
Vi kigger på tingene i den rækkefølge, de kommer ind. Hvis vi har travlt, har vi den regel, at vi maksimalt fixer 2 ting pr. person, da vi gerne vil hjælpe så mange som muligt.
Vi reparerer stort set alt, der er gået i stykker – tøj, legetøj, og alt mekanisk og elektronisk. Men vi vil ikke konkurrere med det lokale erhvervsliv, vi er amatører, og vi holder til på Hjørring Bibliotek i Metropol, så her er nogle eksempler på ting, vi normalt IKKE kan hjælpe med:
• Reparere/justere motorer på fx plæneklippere, motorsave og buskryddere
• Cykler (brug din lokale cykelhandler eller Håndværkernes Hus i Hjørring)
• Justering af symaskiner (gå til Kjærgaard Symaskiner på Skolegade)
• Svejsning
• Snedkerarbejde (brug fx Håndværkernes Hus)
• Lodning (vi har ikke mulighed for udsugning)
• Ting, der skal stå natten over, fx dele, der skal limes sammen (vi kan desværre ikke opbevare det)
I Repair Café arbejder vi frivilligt for at reducere affald, spare ressourcer og styrke det lokale fællesskab. Du kan få hjælp til at fikse alt fra lamper, elkedler og tøj til cykler og legetøj. Det er gratis at deltage, og kaffen er som regel sat over!
Herunder kan du se, hvor mange kilo CO₂ de frivillige har hjulpet borgerne med at spare miljøet for fordelt på kategorier og år.
| Kategori | 2026 | 2025 | 2024 | Total |
|---|---|---|---|---|
| AV-udstyr | 159 kg CO2 | 431 kg CO2 | 416 kg CO2 | 1.005 kg CO2 |
| Andet | 62 kg CO2 | 62 kg CO2 | 125 kg CO2 | 249 kg CO2 |
| Andre syopgaver | 35 kg CO2 | 36 kg CO2 | 35 kg CO2 | 106 kg CO2 |
| Computere/tablets | 119 kg CO2 | 883 kg CO2 | 188 kg CO2 | 1.189 kg CO2 |
| Cykler | 40 kg CO2 | 5 kg CO2 | 45 kg CO2 | |
| Husholdningsapparater | 600 kg CO2 | 1.504 kg CO2 | 511 kg CO2 | 2.616 kg CO2 |
| Lamper | 57 kg CO2 | 96 kg CO2 | 45 kg CO2 | 198 kg CO2 |
| Legetøj | 1 kg CO2 | 21 kg CO2 | 37 kg CO2 | 60 kg CO2 |
| Mobil/smartphone | 10 kg CO2 | 4 kg CO2 | 14 kg CO2 | |
| Møbler | 0 kg CO2 | 0 kg CO2 | ||
| Tøj | 297 kg CO2 | 522 kg CO2 | 237 kg CO2 | 1.056 kg CO2 |
| Værktøj/haveredskaber | 248 kg CO2 | 67 kg CO2 | 315 kg CO2 |
📍 Biblioteket, Metropol, Østergade 30, 9800 Hjørring
Indtast din e-mailadresse herunder, så sender vi dig et link til at lave en ny adgangskode.