PC Redningstjenesten – giv din gamle PC nyt liv

Repair Café Danmark • Vejledning

PC Redningstjenesten – giv din gamle PC nyt liv

Giv din gamle PC nyt liv

Microsoft er stoppet med de almindelige sikkerhedsopdateringer til Windows 10. Det betyder, at din computer med tiden kan blive mindre sikker og mindre brugbar.

Kan din computer ikke opgraderes til Windows 11? Så behøver den ikke ende som elektronikaffald.

Din computer kan få nyt liv med Linux.

Linux er et gratis styresystem, som kan bruges til de fleste almindelige ting som internet, mail, dokumenter, spil, billeder og video.

Fordele ved Linux

  • Fortsæt med at bruge den computer, du allerede har, i stedet for at købe en ny.
  • Gratis – du behøver ikke købe en licens til styresystemet.
  • Mere frihed og kontrol – Linux er et alternativ til de store kommercielle techvirksomheder og giver dig større kontrol over din egen computer.
  • Godt til ældre computere – flere Linux-versioner er udviklet til at fungere godt på ældre hardware.

Alternativt kan du måske fortsætte med Windows, selvom Microsoft har stoppet supporten. Det er muligt i nogle tilfælde, og vores frivillige vil gerne undersøge, om det kan lade sig gøre på din computer.

Besøg en repair café, der deltager i PC Redningstjenesten, og få hjælp til at give din computer nyt liv!


Vigtigt – inden du kommer

Der er et par ting, du skal gøre, inden du tager din computer med:

✓ Lav en sikkerhedskopi af dine vigtige filer

Gem billeder, dokumenter og andre vigtige filer på en ekstern harddisk, USB-nøgle eller i skyen. Ved installationen kan indholdet på computeren blive slettet.

✓ Lav en oversigt over de programmer, du bruger

Vores frivillige hjælper dig med at finde alternativer, der fungerer på Linux.

✓ Tag computer og strømforsyning med

Har du ikke sikkerhedskopieret dine vigtige filer, skal du ikke installere Linux endnu.


Repair caféer, der deltager i PC Redningstjenesten

Region Hovedstaden

Repair Cafe Amager

Repair Cafe BK Skjold

Repair Cafe Brønshøj

Repair Cafe Furesø

Repair Cafe Gilleleje

Repair Cafe Hellerup

Repair Cafe Herlev

Repair Cafe Hvidovre

Repair Cafe Nordvest

Repair Cafe Rudersdal

Repair Cafe Tingbjerg

Repair Cafe Vesterbro

Repair Cafe Østerbro

Region Sjælland

Repair Cafe Haslev

Repair Cafe Lejre By

Repair Cafe Nykøbing F Biblioteket

Repair Cafe Nykøbing F Markedshallen

Repair Cafe Præstø

Repair Cafe Sæby

Region Syddanmark

Repair Cafe Fredericia

Repair Cafe Odense

Repair Cafe Sankt Klemens

Repair Cafe Søby

Repair Cafe Ærøskøbing

Region Midtjylland

Repair Cafe Hinnerup

Repair Cafe Odder

Region Nordjylland

Repair Cafe Aalborg (Trekanten)

Repair Cafe Aalborg Haraldslund

Repair Cafe Aalborg Hovedbibliotek

Repair Cafe Hjørring

Repair Cafe Nørresundby

Repair Cafe Skørping


Region NordjyllandRegion MidtjyllandRegion SyddanmarkRegion SjællandRegion Hovedstaden

Godt at vide

Vi har frivillige med kompetencerne til at hjælpe dig med at installere Linux, men vi kan ikke garantere, at installationen lykkes, eller at alt fungerer som før.

Som med alt andet i Repair Caféen gør vi vores bedste for at hjælpe, men vi kan ikke holdes ansvarlige for eventuelle fejl eller tab.

Du er selv ansvarlig for at tage backup af dine vigtige filer inden installationen.

Du kan læse mere om vores almindelige regler og ansvar her.

Guide til Repair Caféer
PC-Redningstjenesten

Guide til Repair Caféer